Kursusoversigt 2021

Gældende fra Juni til December 2021 ……..

På min helt egen ligetil, ukomplicerede, humoristiske og friske måde at være på som menneske og professionel fotograf, tilbyder jeg kurser i såvel det at tage bedre billeder og video samt efterfølgende behandling/redigering heraf.

Udgangspunktet for indlæring for mig, er at kunne motivere og begejstre dig for fotografien ved at anvende en kombination af leg, en del sjove øvelser og selvfølgelig også lidt fagsprog til at mestre teknikker, komponere og redigere dig til meget bedre billeder end du måske troede muligt. Alle kan tage billeder, men at lære at fotografere tager tid og er du motiveret og indstillet på at bruge tid og måske opdage at det er din helt nye “hobby” så er disse kurser helt sikkert noget for dig.

Senere på året vil der også være kurser for mere “øvede / erfarne” hobbyfotografer som er mere målrettede og specialorienterede på områder som portræt, sport, natur, landskab og også kurser i video optagelser kommer med.

Kurser med lidt forskellig indhold, som du kan læse om nederst på siden. Tilmelding foregår via opringning på telefon 51 199 199 eller via en besked til mig , som kan skrives på siden “Kontakt”. Jeg bekræfter så din deltagelse og plads på kurset (evt hvis i er flere som kommer samlet og vil booke samlet) og beder så venligst om betaling via mobilepay på 51 199 199.

Alle kurser koster kr. 295,- pr. deltager

Kurser afholdes i mødesalen i Kredshuset på 1. sal på min kontor adresse H P Hanssens Gade 42, Aabenraa

Kl. 14.00-15.30 – Velkomst med gennemgang af eftermiddagens program med efterfølgende foredrag/undervisning

Kl. 15.00-15.30 – Pause – Kaffe eller te

Kl. 15.30-17.00 – Praktiske øvelser, spørgsmål og opsummering

Til de enkelte kurser vil der være maksimum 20 deltagere

Det er en god ide altid at medbringe kamera, mobilkamera og evt også en bærbar pc.


Lav bedre billeder !

– Kursusdatoer: 10. oktober /// 7. november /// 5. december

Allround mini kursus i at forstå de grundlæggende teknikkker, begreber og indstillinger så du klar til at lave bedre billeder med det udstyr du har af alt fra familie, ferier, dyr, landskaber og “hverdags fotografering”.

Kræver ingen forudgående kursusdeltagelse.


Aldrig mere Auto !

– Kursusdatoer: 17. oktober /// 14. november /// 12. december

Til dig som vil lære grundlæggende fotograferingsteknik og stille om fra A til M på kamera eller mobiltelefon.

Forudgående deltagelse i kurset “Bliv en bedre fotograf ville være af stor fordel”


Rediger & Organiser med Adobe Lightroom software !

– Kursusdatoer: 24. oktober /// 21. november /// 19. december

Adobe Lightroom er mit foretrukne redigeringsværktøj til fotografier. Du kan redigere, eksportere og publicere på en særdeles smart måde, som giver dig struktur på din “arbejdsgang” m.m. Lightroom er ikke Photoshop og omvendt, men det er et helt fantastisk værktøj til dig som fotograf m.m.

Kurset kræver at du ofte fotograferer og har generel viden, men du savner struktur og fif til f.eks anvendelse på de sociale medier, i din virksomhed eller f.eks at du er kommet ganske langt med din fotografi og vil dygtiggøre dig i specielt at redigere/bearbejde dine billeder på mere kreativ vis/facon.