Fotograf Klaus Willis Andresen

født 1964 i Aabenraa og endda nogle uger for sent med startvægt på 4,5 kg. Min mor Birthe Christine Andersen og far Jens Andresen er ikke længere blandt os.

Rødekro Skole 10. klasse / Udvekslingsstudent i Iowa hos min anden familie Willis i 1981. Jeg er stolt bærer af Willis navnet for min Mom Phyllis Willis, som var et fantastisk varmt og kærligt menneske og min Dad Paul Willis, som jeg har så stor respekt for som menneske og “free range” svine avler, som bor i Thornton Iowa. Willis er mit andet fornavn.

EFG & Højere Handelseksamen – Merkonom i International Marketing og 6 års ansættelse hos Sækko og Bambo Aabenraa som mellemleder

Salgskonsulent i Andresen & Co. Stenmaterialer ApS i 1986 og senere selvstændig i 1995 som hovedaktionær i selskabet Andresen & Co. Natursten A/S, Rødekro. I 2013 måtte jeg pga sygdom holde en længere pause, men driver fortsat firmaet i egen regi med min søn Christian som partner og for flere informationer se:

www.andresenogconatursten.dk

Passioneret fotograf siden 2013 og professionel fotograf siden 2017.

Far til Caroline (25) & Christian (23) og i et meget kærligt og fast forhold til Maibritt

Opholder mig gerne i naturen, i min datters kolonihave og ved Skovsøhytten, som ligger i en fredskov mellem Genner og Hovslund, samt morgenbader ved Sønderstrand.

Nyder musik, kunst og tager gerne på lystfisker ture rundt omkring samt spiller lidt golf, men ikke på eliteplan som for år tilbage.

Jeg ville så gerne have en brun labrador igen, men bor lige nu i lejlighed, hvor det ikke er tilladt at have husdyr, så jeg søger efter et sted på landet, et helårssommerhus eller lign.

Motto:

Do good things and good things will come your way !_____________________________________________

Min mission som fotograf: At kunne ramme lige det øjeblik, hvor DU føler og kan sige “det foto er lige mig” … det er det hele værd for mig !

Canon Shooter – Referencekunde for Canon

Dji Drone

Insta 360 R

Adobe Lightroom, Photoshop, Premiere Pro og Indesign